15. marts 2015

Lagkagebunde.

(til en lagkage med 3 lag. (diameter ca. 26 cm.)

Ingredienser:

Grunddej:
3 æg
150 g. hvedemel
150 g. sukker
1 tsk. bagepulver

Smagsvariationer:
1 tsk. vanillesukker/1 vanillestang
eller
4 spsk. kakaopulver

Fremgangsmetode:
  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Del æggene i blommer og hvider.
  • Pisk hviderne stive og sæt dem til side.
  • Pisk sukker og blommer til at det er let og luftigt.
  • Sigt mel og bagepulver i æggeblomme- og sukkerblandingen.
  • Rør dejen sammen.
  • Vend forsigtigt æggehviderne i dejen, sådan så at du ikke slår luften helt ud af dem.
  • Hæld dejen i en smurt og meldrysset springform.
  • Bag bunden til at den er gennembagt og at en tandstik/træspyd kan stikkes ned i kagens midte uden at trække våd dej med op. Dette kan være alt fra 12-15 minutter, det kommer helt an på ovn, størrelse af form osv.
  • Lad bunden afkøle i ca. 10 minutter før at den tages ud af formen.
  • Lad bunden køle HELT af, sæt den gerne i køleskabet før at du skærer den over to gange, så at du har 3 bunde.
Bløde og luftige bunde, meget bedre end de købte. Bundene kan bages og skæres ud flere dage før og så fryses ned så at de blot skal tages op aftenen før at de skal bruges. Jeg skulle lave to lagkager til en børnefødselsdag og endte op med følgende smagskombinationer:

Kage 1:
Bunde med vanille
Bananskiver
Jordbærmarmelade
Kagecreme
Flødeskum

Kage 2:
Bunde med kakao
Frosne, optøede bær
Friske bær
Knust marengs
Flødeskum


Kage 1.
Kage 2.

Fødselsdagsboller.

(24 stk.)

Ingredienser:

Dej:
50 g. gær
450 ml. lunt mælk
225 g. koldt smør skåret i små stykker
1 stort æg
0,5 tsk. salt.
75 g. sukker
0,5 tsk. stødt kardemomme
750 g. hvedemel

Fremgangsmetode:
  • Bland mel og sukker sammen i en skål.
  • Smuldr det kolde smør heri med hænderne.
  • I en anden skål, pisk det lune mælk og æggene sammen.
  • Opløs gæren heri.
  • Tilsæt melet lidt ad gangen. Måske skal du bruge lidt mindre, måske lidt mere.
  • Saml dejen og ælt den til at den er blank og smidig.
  • Læg dejen tilbage i skålen og dæk den med et fugtigt klæde.
  • Lad dejen hæve i 45 minutter.
  • Form dejen til boller og placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Dæk bollerne med et fugtigt klæde og lad dem efterhæve i 15 minutter.
  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Pensl bollerne med æg eller mælk.
  • Bag bollerne i 10-15 minutter til at de lyder hule, når at du banker dem under bunden og er gyldenbrune.
  • Server bollerne lune, som de er eller med koldt smør.
Super gode, bløde og vanedannende boller. Denne opskrift er blevet brugt til stort set ALLE fødselsdage i min familie i årevis og den er en vinder hver eneste gang. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange at nogen har efterspurgt opskriften. Boller kan fryses og varmes i mikroovnen og så er de næsten som friskbagte, men det er sjældent er de når helt til fryseren, før end at de er spist.