28. januar 2015

Snegle-boller.

(18 stk.)

Ingredienser:
400-500 g. hvedemel
50 g. smør
175 ml. lunkent vand
200 ml. yoghurt naturel
0,5 tsk. salt.
30 g. sukker
25 g. gær

Fremgangsmetode:
  • Smelt smøret.
  • Bland smør, vand, sukker, salt og yoghurt i en skål.
  • Opløs gæren heri.
  • Tilsæt først omkring 450 gram mel og fortsæt med at tilføje mere mel til dejen er smidig. Dejen må hellere være en smule klistret end for tør.
  • Vend dejen ud på bordet og ælt den godt igennem til den er blød og elastisk.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 40 minutter.
  • Form dejen til boller eller snegle og placér dem på en bageplade med god plads imellem.
  • Lad bollerne hæve igen et lunt sted under et fugtigt klæde i 30-40 minutter.
  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • Pensl boller/snegle med enten mælk (for blød skorpe) eller æg (for sprød og blank skorpe).
  • Bag bollerne i 12-14 minutter. De skal være gyldne og lysebrune på toppen og under bunden og det skal lyde hult når du "banker" under bunden på dem.
  • Lad bollerne afkøle på en bagerist.
Gode, bløde boller, især lune og nybagte. Bollerne/sneglene kan sagtens fryses ned og tøes op i mikroovnen og så er de næsten, som nybagte igen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar